mandag den 18. juli 2011

DET CENTRALE AUSTRALIEN

[Jørgen]

Efter nogle indholdsrige dage i Sidney, med Operahus, Bridge-climbing, Blue Mountains, Akvarium, Zoologisk have, svævebane og cykeltur i Sidney, Kom vi efter en mindre flyvetur, som fra København til Malaga, til det centrale Australien. Der er centralt i Australiens geologiske historie, Australiens fortidshistorie, Australien i historisk tid og nutidshistorie.
I den geologiske historie, har der været nogle specielle forhold, der har dannet Uluru, Ayers- Rock, også kaldet Australiens røde hjerte.

En sten, en monolit, hvoraf toppen er frilagt således at toppen er 348 meter over terrænet, og basis er i ca.6,5 km. nede i jorden, længden er ca 4 km. Stenen er rød, ligesom jorden på grund af et højt jernindhold
Uluru er den betegnelse Urbefolkningen, the aboriginals, har brugt i mange tusinder af år, men da der kom en Englænder var de jo så kulturelt overlegne at de kasserede den oprindelige betegnelse og dermed, forkastede den oprindelige kultur og religion.
Ligesom Dr, Livingstone, kasserede navnet Mosi -a Tonia ( røgen der buldrer) og omdøbte det til Victoria faldene. Dette blot 2 eksempler på englændernes kollektive megalomani.

I 1872 åbnede telegrafstationen i Alice Springs, og bandt dermed Australien sammen med en telegraflinie fra Adelaide til Darwin, og via en kæde af engelske kolonier bandt Australien sammen med London, og ophævede dermed den isolation, der hidtil havde hersket. Telegrafmuseet er hermed næsten en slags nationalmuseum, der fortæller historie. Efter telegrafstationen blev nedlagt, blev stedet indrettet til uægte aboriginalbørn. Disse blev interneret og opdraget - selvfølgelig til deres eget bedste. Nærmest en parallelhistorie til hvordan vi tidligere behandlede grønlænderbørn - overgreb af samme art. Telegrafmuseet er således en pendant til jernbanemuseet i Nairobi, der jo fortæller hele historien om tilblivelsen og berettigelsen af dannelsen af byen Nairobi og landet Kenya.

Alice Springs har i moderne tid været centrum for The royal flying doctor service, der har bragt moderne medicinsk service ud til the outback, og været forbillede for East Africa flying doctor service.
Organisationen startede i 1927. Med 3 læger var dette museum også et must. Herefter var Alice-Springs Done, og turen gik til Uluru (se drenge og mænd).

1 kommentar:

  1. ih hvor i får oplevet meget, fantastisk at drengene kan holde ud med alle de indtryk, men de er jo nok også godt trætte efter sådan en dagtur,

    SvarSlet