Belært af tidligere erfaringer, meddelte jeg allerede under forberedelserne, at jeg ville have handicaphjælp i lufthavnene, så jeg ikke nåede frem med fødder jeg slet ikke kunne gå på. Efter nogen snakken, blev vi enige om simpelthen at tage en kørestol med. Drengene ville så på skift skubbe kørestolen rundt i Sidney på den planlagte cykeltur med guide, og skubbe mig rundt om Ayers Rock. Jeg fik før cykelturen cykelhjelm på, og Bjarke gav mig en bagagerem om livet og ryglænet for at sikre mig. Cenius cyklede selv, Magnus sad i en cykelstol bag på hos Rolf. Det blev snart for kedeligt at løbe og skubbe, så Roar begyndte at skubbe med en hånd mens han cyklede. På det skrånende havneterræn kunne han ikke helt magte styringen, så jeg synes, at jeg kom faretruende nær den ubeskyttede havnekant, så jeg fik roteret bagageremmen så spændet kom foran, så hvis jeg røg i havnen kunne jeg hurtigt frigøre mig fra stolen. Roar fik så hjælp af en af de andre. Så gik styringen bedre. Langs havnepromenaden og gennem byen gik det i raskt tempo. Folk vred nakkerne af led. Guiden morede sig. Han havde aldrig oplevet noget lignende :-) ”Never seen in SIDNEY. NEVER SEEN IN THE WORLD.”. Turen tog længere tid end beregnet, og guiden fik overarbejde, men han havde moret sig.
åh sikken en tur og sikken en løsning med at komme frem med cykler og kørestol, det er nok kun Familien Meier der kan finde på sådan noget, fantastisk løsning, knus til alle
SvarSlet