Bridge Climbing (Bjarke, Roar og Rolf)

[Rolf]

Morgenen efter vi er landet i Sydney tager Bjarke, Roar og Rolf afsted for at bridge climbe. ”Bridge Climb” vil sige at komme op at gå ovenpå buerne af Harbour Bridge. Inden selve turen skulle vi igennem en del instruktion samt udfylde nogle papirer og alkohol testes. I bund og grund nogle rimelig trivielle og kedelige foranstaltninger, men i god australsk stil blev det dog ikke kedeligt. Imens vi udfylder papirerne går en mand (Nana) rundt og beder os om at sige: ”one, two, three, four, five” en af gangen ned i et alkoholmeter. Efter jeg som den sidste af os tre pænt har talt til fem på engelsk ned i alkoholmetret, stopper Nana op, kigger alvorligt på apparatet og derefter på os ”where do you guys come from?”, ”Denmark”, ”Hm.. okay”, hvorefter han fortsætter. Da Nana kommer hen til den yngste i selskabet (en pige på ca. 16 år) kommer spørgsmålet promte: ”Do you have any confessions to make?” imens han fører apparatet helt hen til hende og kigger alvorligt ned. Det bliver ikke bedre da han kigger ned og får øje på mine 5-fingers (fodtøj) og siger at han nok skal finde nogle andre sko til mig, da de er for farlige at benytte på broen fordi en af tæerne kan komme til at sidde fast. Problemet er at vi alle tre har 5-fingers på og er opsatte på at oplevelsen skal gennemføres således. Efter diskussion frem og tilbage med emner som ”friction”, ”safety”, ”feeling with the surface”, osv. skifter vi til de udleverede sko. Vi bliver ført igennem en metaldetektor og videregivet til vores guide, der skal føre os op på broen. Guiden (Mick) spørger Nana ”Are there any problems?” Nana: ”No, THESE guys are causing trouble!”. 

For at komme hen til selve brobuen går vi i starten nedenunder broen. Her går vi på gangstier med små huller i så man kan kigge lige ned og med  et gelænder der ikke er særlig højt. Vi kan alle tre godt mærke suget i maven og at benene ryster lidt. Rolf og Bjarke psyker hinanden med hvor sindsygt det bliver når vi kommer op i over dobbelt højde og ikke længere er i læ, vi havde tidligere fået at vide at det blæser med 70 km/t og ved 90 km./t bliver man evakueret.

Mick klarer guideopgaven i fin stil med historiefortælling og højt humør. Dog står vi meget overraskede og nærmest med flåssede følelser, da han sidst på turen siger: ”Anymore questions – but not from the danes!” - og vi havde endda lagt låg på os selv og undladt spørgsmål som: ”hvor mange huse kan man se heroppe fra toppen af broen?”. Da vi kommer tilbage til Bridge Climb lokalerne, står en ny gruppe klar i gangen, som lige har koblet sig til sikkerhedssystemet og skal til at gå ud på broen. Bjarke prøver at modstå fristelsen, men kan ikke og udbryder: ”Shit, that was scary!” idet vi passerer dem.