mandag den 8. august 2011

Strandet i Australien uden penge



[Jørgen]

Alt var tjecket, timet og tilrettelagt. Jeg vidste at jeg kun måtte hæve kr. 2.000 pr. dag i udlandet.
Næstsidste aften var vi ude at spise som sædvanlig. Tjeneren fik mit Visakort, men kom tilbage med en bon om at regningen ikke kunne betales, og at jeg skulle kontakte kortudbyderen. Sidste aften blev betalingen afvist med en kommentar om at der ikke var penge på kontoen. Hvis det skulle være rigtigt skulle banken være krakket, eller min konto skulle være hacket og tømt. Skulle jeg have klaret situationen ved at vaske op var jeg ikke kommet hjem endnu. Vaske op med en hånd tager lang tid, og skulle ituslået porcelæn erstattes på samme vis, kunne jeg nok opleve nytårs fyrværkeriet fra Harbour bridge i Sidney på kort afstand. Heldigvis havde Bue sit Visakort med og klarede situationen. Humlen var at jeg kun må hæve kr. 20.000 på 30 dage. Jeg har gentagne gange fået tilbudt Mastercard, men synes blot det var unødigt besvær, når jeg har styr på mit Visakort, men næste gang siger jeg ja tak, så jeg ikke igen oplever at stå ude i verden en sen lørdag aften uden en klink.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar