onsdag den 17. august 2011

Balance og vand


[Jørgen]

Siden apoplexien har jeg haft problemer med at bade i havet. Når jeg skal op og rejser mig op inde ved brændingen, er min balance dårlig. Hvis jeg samtidig er kold, bliver det værre, når så vandet samtidig skiftevis løber frem og tilbage bliver synet, som er helt væsentligt for min balance sat ud af spillet. En måde til at hjælpe på balancen, er at fokusere på et objekt langt fremme, men er jeg samtidig lidt kold mislykkes projektet.
Drengene kender jo problematikken, så første gang vi badede fra kysten hjalp de mig op., når jeg så får det faste våde sand under fødderne, bliver jeg snart klar til at gå over det tørre løse sand.
Da vi havde været ude ved en koralø og snorklet der, skulle jeg op. Helt obligatorisk væltede jeg bagover ud i vandet gang på gang. Pludselig stod livredderen der og fik mig på højkant, i næste øjeblik stod guiden der også, og spurgte om der var noget galt. Jeg forsikrede at alt var ved det gamle , som det havde været i 9 år og var i orden. Først da Bue kom og forsikrede det samme blev jeg frigivet..

Når havet viser tænder ved jeg godt hvem der er den lille, det har mange år som svømmer, sejler, roer og dykker lært mig. Men i mange år har drengene og jeg leget meget voldsomt i vand og kender hinandens styrker og svagheder. Ved badning fra kysten var der en dag pæne bølger, ikke Vesterhavet i vild storm, men alligevel bølger større end jeg for nuværende er vant til. Bjarke og Roar gik op med smådrengene, og kortvarigt var jeg alene i vandet, Jeg kom på benene, men blev slået omkuld i brændingen, jeg kom ikke op igen, men blev rullet rundt i de brydende bølger. Bjarke og Roar stod lidt derfra, snakkede sammen og lod sig underholde. Jeg kom op på en arm efter hver tur i centrifugen, så jeg fik luft. På et tidspunkt syntes jeg at jeg var sandskurret nok, og stak en arm i vejret og på sekunder var de der og hev mig op. Helt efter familiereglerne. Omsorg skal ikke blive til omsovs, jeg kan klare mig selv til jeg beder om hjælp. Et par dage senere fik vi lært Cenius at svømme hundesvømning under roligere forhold i poolen, så nu har han også udviklet sig til en vandhund som den øvrige familie.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar