[jørgen]
Ja hvad er nu det? Inden vi rejste fortalte en fysioterapeut, der har arbejdet 6 år i Australien, at der oppe i regnskoven ved Cairns var bygget nogle træbroer blot centimetre over regnskovs jorden, så man kan gå rundt uden at skade floraen. Samtidig skulle det være muligt at færdes i kørestol, der jo er den eneste måde jeg kan ”gå” en ordentlig tur i naturen på. Her vil jeg lige inkludere min crosser. På nettet fandt jeg Eco walk, som det også kaldes. Fra vores lejlighed i Palm Cove, var det lige ned ad trappen og hen om hjørnet og ind i turistbureauet.
Her vidste de noget om Dain tree. Vi kørte derop og fandt metalbroer helt op til trætophøjde, med trapper, tårn og trin - spændende, men ikke kørestolsvenligt. Da vi gik ud hørte jeg om ikke der var noget der lignede det jeg havde forventet noget mere. Jo, 40 min. kørsel længere væk, tæt ved solnedgangstid. Børnefamilien kørte hjem mens vi 3 ”unge” fyre kørte ud i solnedgangen. Vi fandt to steder med træbroer, et i regnskov, et der gik gennem en ferskvandssump og videre ud til mangroven (område med vand med varierende saltindhold grundet tidevandet men med planter og træer der er tilpasset saltvand.
Efter en halv time kom vi ud til en bred sandstrand, med et advarselsskilt: Advarsel her bor krokodillerne, angreb kan medføre alvorlige skader, eventuelt død, hold afstand til vandet, specielt når både trækkes op. Andre gik ved vandkanten, vi holdt os væk. Det var trods alt en lånt kørestol. Spændende og afvekslende vegetation.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar